Håndfæstning

En håndfæstning er traditionelt en aftale, eller en måde at lave ”kontrakter” på, i en tid før papirdokumenter overtog som juridiske beviser. Typisk skulle der være vidner til stede, der efterfølgende kunne bekræfte, hvad der var blevet aftalt eller ikke aftalt. 

Ordet har desuden i middelalderen været synonym for en ganske særlig slags aftaler mellem adelen og kongen, før indførelsen af enevælden. Kongen blev dengang valgt af adelen, og håndfæstningen fastlagde, hvilke rettigheder og pligter kongen havde. 

Vi skal imidlertid ikke vælge konger lørdag den 29. august! 

Indenfor asetroen i dag er en håndfæstning stadig en aftale. Men det er en særlig type aftale - aftalen om at blive viet til hinanden. Hvis mindst en af parterne er medlem af et godkendt, asetro trossamfund, kan man blive håndfæstet, sådan at ritualet også er juridisk gyldigt. Det er sådan en juridisk gyldig, asetro vielse, I er inviteret til lørdag den 29. august 2026.

*

Det danske ord "bryllup" stammer i øvrigt fra vikingetiden - oprindeligt "bruðlaup" eller "brudeløb". Enten har ordet betegnet brudens ledsagede rejse fra sin fædrene gård - en rejse, der selvfølgelig foregik i utålmodig hast, i løb. Eller det har betegnet en tradition for at løbe til bords umiddlebart efter den rituelle vielse. Man kan godt blive sulten og tørstig efter at have været ude og være højtidelig, jo.